ISSUE 21
Sproget er vigtigt, darling.
Rewrite - Asta Birkler
LANGUAGE IS IMPORTANT, DARLING.
Blush
afterwards
you made me a strawberry milkshake
sourdough buns and soft-boiled eggs
i thought
it’s a bit too much
it’s a bit too red
your mouth
your cheeks
zara sang from your iphone speaker
lying on the table
had one chance to make me blush
i thought
i’m a bit too fast
it’s a bit too red
your blend
your ear
that red thing in your throat kept moving
and i spit all over
your sink with strawberry chunks
i thought
you’re a bit too shy
it’s a bit too red
my spit
my face
What I tell my boyfriend when I get home
This piece unfolds as a stream of thoughts, drawn from moments in a day at the Rewrite program in Aarhus. It plays with language in multiple ways: blending Danish and English, and weaving together the voices of the narrator—the “I,” a humanistic writer—and the “you,” a medical student. The work blurs fiction and reality and explores the limits of language. Please enjoy!
I dag var den første dag af writingworkshoppen. Vi mødtes i skrivekunstskolens lokale på Godsbanen, hvor tekster klæbede til alle vægge, som t-shirten mod min svedige ryg. En af de andre sagde, that she liked the sticker on my laptop. Jeg smilede og tænkte, at jeg måtte huske at fortælle dig det, fordi du jo plejer at gøre nar af mine klistermærker.
Vi introducerede os for hinanden, og hende der hed Ashley sagde, at there was a caterpillar in the flowers, og pegede på de vilde blomster, som nogen havde placeret på bordet. Vi kiggede alle på blomsterne. They smell like a forest pond, sagde en der hedder Kylie. Du ville nok kalde dem ukrudt. De efterlod små frø på underviserens bogstak.
Vi læste forskellige tekster, som arbejdede med multiple languages. Underviseren var selv British og havde boet i Danmark i eleven years. Udenfor græd en baby. Kan du huske den rødmossede baby, der boede under os på Skovvangsvej? Den skreg hele natten op til din anatomi-eksamen.
De andre købte frokost i Føtex. Börek, a sandwich and a small pasta salad to go. Jeg spiste mungbønner med tahindressing fra min plastikbøtte og følte mig som en god vegetar. Du synes sikkert det var stræberagtigt af mig at tage min egen madpakke med, men det kunne jeg jo lige så godt.
Vi sad på en bænk i solen, mens måger fløj i ring om vores hoveder. Hende, der hedder Ashley sagde, that she usually constructs the narrative before writing. Ligesom du lægger en lægefaglig behandlingsplan, inden du starter behandlingen, du ved. Det fik mig til at tænke, om jeg burde gøre det samme. Det ville du sikkert synes. Du synes jo litteratur skal gøre noget for læseren, ligesom behandlingen gør det for patienten. Vi snakkede lidt mere om the process of writing, mens bordene omkring os blev fyldte af frokostgæster fra Godsbanens café. Det var dejligt at sidde der i solen. Den var som varm infusionsvæske i kroppen.
Efter frokost sagde hende den ansvarlige, that we should prepare something, vi kan læse op på onsdag til LiteratureX-change. Du vil sikkert gerne vide, hvad jeg har tænkt mig at læse op, men jeg ved det ikke.
Bagefter talte vi om, how the English language creates an extradiegetic address i en af Kylies tekster. Det er hende, der har en master i poetry. Your pronunciation of the words forms a picture of the person speaking, sagde jeg til hende, og hun nikkede. Jeg følte mig stolt over at sige noget meningsfuldt.
Vi talte om muligheden for at udvide en tekst via sproget. Du ville nok sige, det var en ligegyldig samtale, men den var altså vigtigt nok, selvom den ikke kurerede nogen. Ashley havde købt vegan chocolate chip cookies, som krummede ud over teksterne.
Mens vi læste, sagde Kylie that the english language creates a sense of otherness. Det er en tekst af Mary Jean Chan, hvor flere sætninger er steget ud. Jeg tror, du ville kunne lide den.
There are so many details to be aware of when translating, siger underviseren. Det er umuligt at ramme præcis den samme tone, ligesom du aldrig kan lave et nyt knæ magen til det gamle. Men derfor er der jo alligevel mange patienter, som har stor gavn af nye knæ og hofter.
Bagefter, da underviseren var taget hjem, lå vi på græsset i ceresparken, hvor grupper af mænd spillede spikeball i bar overkrop. De hujede til hinanden. En af de andre, som arbejder i en amusement park for a living, thought de var wasted or something. Du ville nok relatere mere til dem end til os.
Jeg håber i øvrigt, det gik godt med eksamensforberedelsen i dag, at du fik diagnosticeret nogle patienter. Måske en med sepsis? Det er den eneste diagnose jeg kan huske, fordi den minder mig om Alfred fra Emil fra Lønneberg, der næsten døde af blodforgiftning. Er det ikke sepsis, man behandler med saltvand iv og bredspektret antibiotika? Jeg behandler litteratur på samme måde første gang jeg læser den, bredspektret altså. Senere snævrer man behandlingen ind. Forstår du, hvad jeg mener, når jeg siger sådan?
En pjusket kat sneg sig hen til os i parken. Den havde gemt sig i en busk bag de hujende mænd. Very cute, sagde Kylie og nussede den bag øret. Den gned sig op ad os på skift, mens vi talte om, at the use of language can expand the understanding of a textual setting. Jeg nulrede græsstrå mellem fingrene, mens vi snakkede og plukkede hovederne af kløverblomster. Det er derfor mine negle er grønne i kanterne. Ashley sagde, that the language shouldn’t stand in the way. Jeg forestiller mig, at det er det same, når du taler med patienter. At du må gøre dig umage for at forstå, hvad patienten mener med sine ord. Og at du ikke må lade sproget stå i vejen for behandlingen.
Sproget er vigtigt, darling.
What I can and cannot do
I cannot:
holde mig vågen,
lægge eyeliner,
lægge neglelak,
ligge stille.
I cannot stop:
med at synge rasmus seebach,
tjekke rejseplanen,
høre mere seebach,
hoste,
se
lys i din lejlighed.
I can:
samle sten
nusse dem i lommen,
synge
i’m feeling 22
og føle min alder som
en stram trøje,
der sidder flot
og kradser, når jeg sveder.